Strik

STRIK


Nyhed: Nuan er udkommet som strikkeopskrift.
Hvis du ønsker en PDF eller en printet version, skriv en mail til kontakt@lola-by-hand.dk.

Nuan

’Nuan’ er en sweater med detaljer og inspiration fra den grønlandske kvindedragt – perlekraven, det korte liv, skærfet med klan-tern og perle-håndledsborten.
Som den grønlandske dragt kan sweateren bruges både inde og ude.

Sweateren strikkes i mange farvekombinationer, både blide nuancer og mere livlige nuancer, og laves i tre størrelser:

– ’Lille’ med brystmål 105 cm. (ca. str. 36-40) pris 1100,-
– ’Mellem’ med brystmål 112 cm (ca. str. 40-44) pris 1200,-
– ’Stor’ med brystmål 122 cm (ca. str. 44-48) pris 1300,-

Strikkes i det glansfulde gotlandske pelsuld og merinould, som hjelholt.dk spinder sammen i deres håndværksgarn.
Farverne har spil og matcher hinanden både tone-i-tone og i kontrasterne.
Garnet er af høj kvalitet, og holdbarheden af sweateren regnes i årtier.

Pleje af uldstrik:
Uldtrøjer behøver sjældent vask. Kan blot luftes i stedet.
Ved behov for vask vælges uldsæbe, og der vaskes enten i håndvarmt vand, eller i vaskemaskinen på uldprogram max. 40 gr.
Centrifugeres og lægges udbredt og let strakt til tørre på et håndklæde.